Lav dine egne lækre pandebrød over bål

Pandebrød, eller bannockbrød som de også kaldes, er lækre, superhurtige og meget lette at lave. De kræver ikke andet end meget få ingrediensen, et bål og tykbundet pande, støbejernsplade eller en god flad sten der kan tåle at ligge i bålet.


I grundopskriften til pandebrød kan du blande alle de lækre variationer af krydderier, krydderurter, eller andre spiselige urter fra naturen som du lyster – her er det kun fantasien der sætter grænser.

Ingredienser 

  • 4 kopper mel
  • 4 tsk. bagepulver
  • 2 tsk. sukker
  • ½ tsk. salt
  • 2 kopper vand
  • 4 spsk. olie
  • Spiselige urter,  eller andre krydderrier efter smag
  • 1-2 dl. olie til at bage/stege brødene i

Tilberedning af pandebrød / bannockbrød

  • Bland alle de tørre ingredienser i en skål og tilsæt derefter vand og olie
  • Dejen æltes godt og skal hvile et kvarters tid inden bagning
  • Kan klumper af dejen på størrelse med en golfkugle eller lidt mere og tryk den flade
  • Steg brødene i meget olie på en varm pande over bålet, til skorpen er sprød og lækker.
  • Afhængig af om du skal bruge dem til burgerboller eller fladbrød, kan du bruge en palet til at trykke dem mere eller mindre flade
  • Bagetiden er på slum, da det afhænger meget af varmen i bålet og tykkelsen på dine brød –  så du må bare prøve dig frem

TIPS
Bland alle de tørre ingredienser i en frysepose hjemmefra. Når bålet er varmt og du er klar til at bage, tilsætter du vand og olie i posen, slår en løs knude og ælter dejen i posen. På den måde slipper du for klistrede dejfingre og en masse rengøring bagefter. Tilsæt altid væsken lidt efter lidt, så dejen ikke bliver for tynd.

Sjaelesund Podcast Om at være alene i vildmarken
Tak fordi du læste med

“Mit navn er Mette Mortensen. Jeg har 30 års erfaring indenfor friluftsliv og vandring. Siden 2013 har jeg arbejdet med professionelt friluftsliv, hvor jeg som selvstændig deler ud af min viden på diverse kurser, foredrag og firmaevents.”

— Mette Mortensen
Friluftsvejleder, foredragsholder, forfatter og HR-konsulent


Leave a Reply