Det kræver blot 15 engagerede, begejstrede og glade turdeltagere fra Opdag Verdens Adventureklub og endnu en fantastisk tur i Dollerup Bakker.
I denne weekend tog jeg, sammen en god turven og 13 friske deltagere, på vandretur i området omkring Hald Ege og Dollerup Bakker.
Som så mange andre smukke steder, er også dette område præget at den sidste istids enorme kræfter. Isens bevægelse og efterfølgende tilbagetrækning har blandt andet skabt Danmarks anden dybeste sø, Hald Sø, samt et i øvrigt særdeles spændende og meget varieret landskab. Vinden ruskede noget i træerne og hvis man skulle kalde det støvregn, vil jeg nok opfordre til at tørre støv af lidt oftere…
MEN vi havde det igen sjovt! Og hvorfor ender det ALTID med at blive en god tur når man endelig kommer af sted? Nok mest fordi alle gerne vil det, og som én af deltagerne så fint udtrykte det: ”Der er aldrig brok-hoveder med på disse ture, de er blevet hjemme i varmen!”.
Ud over den meget smukke natur, byder området også på sagn og fortællinger om trolde, herremænd, kloge koner og varulve. For da slet ikke at tale om Niels Bugge, der i 1358 blev dræbt i Middelfart efter at have ligget i strid med kong Valdemar Atterdag. I dag kan man se resterne af hans herregård, også kaldet det andet Hald, lige foran det, der i dag, hedder Niels Bugges kro.
Jeg nyder i den grad disse ture rundt i det danske eller nordiske, hvor dagsordnen dybest set går ud på at nyde naturen, glæde sig over hinandens selskab, komme lidt væk fra hverdagens travlhed og bare at være… Være i og med naturen og den friske luft sammen med spændende, sjove, skøre og glade mennesker.
Jeg håber, med disse små fortællinger, at jeg kan være med til at inspirere så mange som muligt til, at sig give sig selv tid og plads til, i hverdagen travlhed, at få oplevelser som disse.
Vil du læse mere om området ved Dollerup kan du gå ind på Naturstyrelsens folder HER.
Tak fordi du læste med
“Mit navn er Mette Mortensen. Jeg har 30 års erfaring indenfor friluftsliv og vandring. Siden 2013 har jeg arbejdet med professionelt friluftsliv, hvor jeg som selvstændig deler ud af min viden på diverse kurser, foredrag og firmaevents.”
— Mette Mortensen
Friluftsvejleder, foredragsholder, forfatter og HR-konsulent