Så må jeg hellere lige tjekke teknikken og se om jeg kan finde ud af at lave blog-opslag direkte på telefonen…
For at det kan lade sig gøre er det jo ret væsentligt at jeg har strøm til alt det elektronik. Til dette formål har jeg valgt at medbringe et Brunton inspire lithium batteri på 3.200 mAh. Et Brunton Solaris 4 Watt USB solcellepanel samt diverse kabler. Samlet vægt på 375 g.
Rygsækken er nu også klar. Den endte på 16 kg. og så er jeg stadig i syv sind om jeg skal slæbe det gode spejlrefleks-kamera på 700 g. med. Lige nu hælder jeg til at tage det med selvom det jo vejer for 1 1/2 dags mad. Men jeg tror jeg bliver glad for billederne efterfølgende…
Hvor om alting er, så tror jeg at jeg er ved at være klar til afgang i morgen meget tidligt sammen med Lotte. Rejse/vandretøjet ligger klart og støvlerne har fået det voks de kunne trække…
Følg os her på bloggen de næste ti dage , hvis du taster din mailadresse ind her på siden vil du få en notifikationen når der bliver uploadet nyt.
Tak fordi du læste med
“Mit navn er Mette Mortensen. Jeg har 30 års erfaring indenfor friluftsliv og vandring. Siden 2013 har jeg arbejdet med professionelt friluftsliv, hvor jeg som selvstændig deler ud af min viden på diverse kurser, foredrag og firmaevents.”
— Mette Mortensen
Friluftsvejleder, foredragsholder, forfatter og HR-konsulent