Dag 3
“Hold uuuudd Mette”. Jeg kan høre Lotte råbe gennem vinden der pisker om ørene på os og regnen der vælter ned. Vi sidder gemt under hvert vores regnslag, skraldgrinende og med hver vores pølsemad i hånden…
For bare 5 minutter siden sad vi og nød frokosten i solen ved bredden af Lock Lomond. Jeg havde netop fundet solcellepanelet frem og var klar til at lade lidt på mit batteri. Det var rent baywatch-hygge i solens varme stråler.
Men det er bare helt utroligt så hurtigt vejret det skifter herover
Bedst som man tror at nu er der sol og varme, så tager vinden fat og inden man får set sig om, så står man i det vildeste regn- og ruskvejr. I disse skotske bjerge og dale kan der gemme sig et uvejr bag om hvert et hjørne.
Kort efter Rowardennan kom vi forbi et offentligt toilet og en håndvask. Vejret var fint og vi havde bare lige været inde og tisse og tanke vand. Da vi stak næsen ud igen, væltede det ned med vand. Heldigvis tager det ofte ikke meget mere en 10-15 minutter, så er det overstået og solen skinner igen.
Dagen startede i sol.
Vi gik fra lejr kl. 8.30 og startede op med en temmelig brat opstigning op til toppen af Conic Hill på 361 m.o.h. Vi blev belønnet med klart udsyn og en panoramaudsigt over Lock Lomond, som kan tage vejret fra de fleste. Godt nok blæste det en halv pelikan, men udsigten var formidabel.
Lock Lomond er Skotlands største sø og måler 35 km. i længden og op til 8 km. i bredden. West Highland Way følger den østlige side omkring 32 km.
Dagens etape har været på ca. 22 km og den primære del har været helt nær på bredden af Lock Lomond.
De sidste 4-5 km. fulgte vi en meget smal lille fodsti, helt ude langs bredden. Faktisk var dette stykke lukket pga. renovering af stien, men da det var lørdag og arbejderne havde weekend, sneg vi og til at bruge den alligevel… Det var en helt vild flot tur. Men også noget udfordrende, da stien flere steder var usikker og næsten ikke eksisterende. Da det regnede en del på den sidste del af turen, var det ikke helt ufarligt at gå på de våde skrænter ned mod søen. Det var hårdt for benmusklerne og vådt på kroppen, så vi valgte at slå lejr ca. 4 km. før planlagte overnatningssted.
Vi fandt den fineste gamle stenbothy. En meget rustik stenhytte mest bestående kraftige kampestensmure og et bliktag. Ikke meget charmerende med bliktaget, men tørt og i læ for regn og vind. Vores tøj hænger nu til tørre på alle de ledige søm som vi kunne finde, rygsække og mad er hængt i muse-sikkerhed i loftet og Lotte ligge nu helt gemt nede i sin sovepose af skræk for at frække mus måske vil kravle ned i posen til hende i nat. Hihihi… stakkels Lotte, jeg håber nu hun får sovet lidt alligevel.
Nu vil jeg også putte mig for natten og glæde mig til en ny og god dag i morgen.
Tak fordi du læste med
“Mit navn er Mette Mortensen. Jeg har 30 års erfaring indenfor friluftsliv og vandring. Siden 2013 har jeg arbejdet med professionelt friluftsliv, hvor jeg som selvstændig deler ud af min viden på diverse kurser, foredrag og firmaevents.”
— Mette Mortensen
Friluftsvejleder, foredragsholder, forfatter og HR-konsulent
